KraftCenter Gladsaxe (KCG) er et projekt mellem 361 Kano- & Kajakklub, Nybro-Furå Kano- & Kajakklub samt Gladsaxe Kano og Kajakklub. Hensigten er at skabe en naturlig og effektiv fødekæde til det danske landshold. En fødekæde, hvor vi skal skabe rammerne for børn og unge, der har lyst til at prøve kræfter med en sej sport.
Kraftcenter Gladsaxe er godkendt af vores forbund, DKF, og er en del af Team Danmarks nye måde at organisere vores sport på. Vi har taget det fulde spring, og har tilknyttet tre faste trænere; Knud Krag, Jarl P. Jacobsen og Michael Norrbum. Der vil blive udsendt ugentlige træningsanvisninger samt planer måneder i forvejen.
For at blive aktuel til kraftcenteret skal man indstilles af sin egen klubtræner. Træneren vurderer den enkelte roer ud fra talent, træningsflid og ambitioner og aftaler herefter med den enkelte roer og kraftcentertrænerne, i hvilket omfang samarbejdet skal være.
Det er også muligt at blive tilknyttet gennem en anden klub end de tre nævnte. Hvis dette er aktuelt betaler den pågældende klub et beløb for sin roer – nærmere anvisning kan rekvireres. Vi har lige for tiden 28 seriøse roere tilknyttet.
Klubberne råder over træningsrum med kajak-ergometre og et udvalg af lidt ældre maskiner til styrketræning, som kan benyttes hele året. Endelig kan en løbetur i den pragtfulde natur omkring klubberne varmt anbefales!
Hvis du vil vide mere, kan du maile til 361.
EM
Sæson 2010 havde mange flotte resultater, både nationalt og international. Det flotteste resultat var Mads Kerns EM bronze til U18 EM i Moskva. Her opnåede han, sammen med sin makker, en sensationel bronze medalje på 1000m toerkajak. Dette resultat står som et af de bedste resultater i hele Dansk Kano og Kajak Forbund i 2010. På den halve distance var makkerparet lige ved at gentage succesen, men måtte tage til takke med den utaknemlige 4. plads.
Til selvsamme EM formåede Kåre Holm Thomsen at vise sit internationale niveau ved at erobre 7. pladsen på sprint distancen, 200m enerkajak.
Endvidere lykkedes det William Axelsen at blive udtaget til U23 EM sammen med sin toermakker på 1000m og 500m distancen. De blev desværre ramt af sygdom i perioden op til EM, men formåede alligevel at placere sig som den 11. bedste båd i Europa, hvilket er imponerende taget Williams unge alder in mente (19 år).
Ungdoms OL
Ida Willumsen opnåede på flotteste vis at blive udtaget til Ungdoms OL i Singapore. Grundet nogle ændringer i aldersreglerne, var hendes modstandere 2 år ældre end hende selv, hvilket gjorde at konkurrencen var utrolig hård. I Singapore fik Ida sig en oplevelse for livet, og en flot placering som nr. 12 og 12 på de to forskellige discipliner.
NM
De Nordiske Mesterskaber var en stor succes for KCG. Med 11 udtagede roere, udgjorde KCG en stor andel på de respektive landshold, og de formåede nærmest at henvise samtlige modstanderne til sekundære placeringer.
I U21 klasse tog William sig af: 3xGuld 3xSølv
Johannes Pehrson 2xBronze
Martin Kaufmanas 2xBronze
I U18 klassen tog Mads rent bord: 5xGuld
Thomas Skyum 1xGuld 1xSølv
Kåre Holm Thomsen 3xSølv
I U16 klassen tog Emilie Rosenkilde 2xSølv 2xBronze
Louise Madsen 1xSølv
Thomas Mogensen 1xSølv
Morten Ebbesen 1xBronze
Endvidere var Ida Willumsen udtaget, dog var hun placeret lige udenfor medaljerækkerne.
Alt i alt 25 medaljer til KCG roere!
DM
Som det kan ses på den internationale surverænitet KCG roerne formåede at vise, så var DM også en stor succes for KCG. Det blev til utallige Danske Mesteskaber samt sølv og bronzemedaljer. Slutteligt på kortbane siden, skal det ligeledes nævnes at KCG formåede at vinde det første uofficielle Kraftcenter mesterskab, hvor KCG blev kåret som årets hurtigste kraftcenter.
Øvrige resultater
Udover de ovennævnte resultater formåede Alexsander Papadopoulos (kanoroer) at imponere landstræneren så meget at han blev udtaget til et stort internationalt stævne i Italien, hvor han han formåede at padle sig til to bronze Medalje på 1000m i enerkano. Til selvsamme stævne tog William, Kåre og Mads sig af guldet på deres respektive distancer.
I år formåede 2 personer virkelig at udmærke sig på marathon distancen.
VM
Birgit Pontoppidan (senior) formåede endnu engang at vise omverdenen hvilket format hun var gjort af. Trods et hektisk skadesforløb ugerne op til VM, holdte Birgit hovedet koldt, og imponerede alt og alle ved, sammen med hendes K2 makker, at vinde VM sølv i Bayones!
Lasse Foged (senior) formåede ligeledes at vise, at han høre til blandt verdens eliten i marathon kanoroning. Efter de 33 km roning kom Lasse ind som nr. 6
Til stævnet var Thomas Skyum (U18) ligeledes udtaget. Sammen med hans makker opnåede de en 12. plads efter at have været udsat for nogle uheldige episoder ude på ruten.
Fremtiden
Der skal ikke herske nogen tvivl om at KCG har formået at udvikle sig til et af Danmarks bedste kraftcentre. Med en seriøs og veluddannet trænerstab, folk på sidelinjen der ofre mange frivillige timer samt den økonomiske fundering Gladsaxe Kommune og Dansk Kano og Kajak forbund bl.a hjælper med til, udgør KCG en semiprofessionelt tilbud til seriøse kajakroer. For 3 år siden startede en ny generation af kajakroere på KCG, stammen af disse roere er roere, som i dag ligger og kæmper om medaljer til internationale stævner. Vi har formået at vise, at KCG er et solidt udviklings center, et center der kan få roere til at præstere optimalt. Sidst men ikke mindst er KCG begyndt at trække så meget opmærksomhed i hele DK, at folk begynder at flytte til fra andre dele af landet, for at træne på KCG. Lige pt. går KCG en lys fremtid i møde, idet vi har en elitegruppe på 5-6 roer der gerne skulle være så gode, at de kan blive optaget på elitecenteret, og derved daglig supervisering af landstræneren, inden for en overskuelig tidsperiode (2-3 år). Udover denne elitegruppe, har vi 10-15 roere der er fast inventar på de respektive landshold, samt en udviklingsgruppe på 5-7 roere der er ved at udvikle sig til at kunne opnå udtagelse til landsholdet.