Udviklingstrappe for børn og ungdom

Udviklingstrappe for børne- og ungdomsroere i 361 - Fra børne- og ungdomsholdet, via kapholdet, til Kraftcenter.

 

Bestyrelsen i 361 har besluttet at klubbens hovedfokus er kaproning i kano og kajak

361's kaproning varetages af Idrætsudvalget som pt. har Kim Kristensen siddende som ansvarlig bestyrelsesmedlem.
 
Idrætsafdelingen er delt op i 3 grupper:

  • Børne-  og ungdomsholdet
  • Kapholdet
  • Eliteholdet (KCG)
     

Børne- og ungdomsholdet
 
Nye roere i alderen 8- 16 år bliver placeret her, hvor fokus i starten er leg og læring af de basale rofærdigheder.

I denne gruppe tilbydes stævner som PaddleBattle Cup, Mølleåens Blå Bånd, Bagsværd Regatta og DM i sprint.

Deltagelse ved disse stævner, skal gerne øge disse roeres appetit til at lære at træne, så de klare sig bedre til stævnerne
 
Børne- og ungdomsroningsholdet har pt. Ann Katrin (AK), Amalie og Lars Bo tilknyttet som overordnede ansvarlige. De to sidstnævnte har begge taget DKF grundinstruktørkursus. Desuden deltager nogle af klubbens unge frigivne roere (15-18 år) i den daglige træning; Emilie, Karen og Thomas. Desuden gør vi bruge af frivillige aktive forældre, som kan få noget ro-erfaring ved at hjælpe til på holdet.

Rekruttering fra børne- og ungdomsholdet til kapholdet forgår ved dialog mellem børne- ungdomsholdets trænere og trænerne for kapholdet.
 
Børne- og ungdomsholdet træner to gange om ugen
 
Kapholdet
 
Roerne på kapholdet er i alderen 11 – 17 år og har været i gennem børne- og ungdomsholdets grundtræning
 
Hovedformålet med træningen på kapholdet er at gøre disse roere klar til Kraftcentertræning. Dette forgår ved oplæring i at træne efter programmer.
Kaproerne får tilbudt træning 5 gange om ugen med træner på. Træningen om sommeren (april – oktober) har hovedfokus på vandet, og med et trænerfokus på teknik. Om vinteren bliver træningen suppleret med styrketræning, løb, svømning, samt cirkeltræning.
 
Det forventes at 361's kaproere deltager i stævner som Bagsværd Regatta, DM i sprint samt DM maraton. Herudover vil der bliver tilbudt min. 2-3 stævner mere om året.
 
 

En typisk træningsuge vil se således ud:
Dag/årstid Sommer Vinter
Mandag Roning (træner) Styretræning/løb (træner)
Tirsdag Cirkeltræning samt sprint Cirkeltræning
Onsdag Roning (træner) Styrketræning (træner)
Torsdag Roning (træner) Svømning (træner)
Fredag Fri Fri
Lørdag 2 x roning (træner) Roning/ergometer
Søndag Fri Fri

 
Der vil i vintersæsonen blive afholdt 3-4 trænings- hyggeweekender.
 
Kapholdet har pt. Kim Kristensen og Niels-Peter Andersen som ansvarlige. Begge gemmengået DKFs træner 2 udannelse. Desuden er Andreas Kihl tilknyttet. Holdet bruger derudover klubbens eliteroere til at komme og inspirere disse unge roere, samt at sparre med kraftcenter trænerne.
 
Rekruttering fra Kapholdet til Kraftcenteret, forgår via dialog mellem kaptrænerne og Kraftcentertrænerne.

Eliteholdet
 
Roerne på eliteholdet er i alderen 14+ og består af roere som indgår i Kraftcenteret
 
Denne gruppe får deres daglige træning via Kraftcenteret, hvor udannede trænere varetager deres træning, ved at udsende ugentlige træningsprogrammer og ved at bistå roerne ved træning på vandet og på land.
 
361's opgave for disse roere er at varetage deres interesser, ved at

- deltage i Kraftcenterets styregruppe
- planlægge deltagelse samt tilmelding til stævner i ind og udland
- sørge for holdledere til stævnerne
- sørge for optimale muligheder for træning

Lidt om Kraftcenter Gladsaxe:
 
Kraftcenter Gladsaxe er en sammenslutning af klubberne Gladsaxe Kano og Kajakklub, Nybro-Furå Kano & kajakklub og Kano- og kajakklubben 361.

Centeret er underlagt Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF), og arbejder målrettet for at udvikle kano og kajak eliteroere, således at de kan komme på DKF’s Elitecenter.

Kraftcenteret har 3 trænere ansat til at varetage den daglige træning; en cheftræner, en kajakassistent og en kanoassistent.
 
Det er kraftcenters målsætning:

  • At udvikle eliteroere som kvalificerer dem til at komme ind på DKF’s Elitecenter
  • At sikre de optimale rammer for udvikling af roerne
  • Sikre træningsmæssige kapaciteter
  • Sikre de rette forhold som sikrer udviklingen af det sociale samvær
  • At kunne tilbyde så højt kvalificerede trænere med uddannelse, som gør det interessant at blive trænet af dem
  • At udviklingen sikrer, at der bliver tilknyttet en fysioterapeut og en læge
  • At udbygge styrketræningsfaciliteter ved at have de rigtige redskaber som sikrer udvikling af muskulaturen hos roerne
  • At klubbernes trænere holder fælles møder med Kraftcenter trænerne for kvalificering af roerne samt gensidig information
  • Der udsendes løbende (min 1 x ugenligt) informationer om træningsprogrammer, kommende stævner og træningslejre
  • Der oprettes kontrakter til roerne med gensidige krav


Udviklingstrappe
      DKF's Elitecenter
    Eliteholdet (KCG)  
  Kapholdet    
Børne- og ungdomsholdet