Vikingetur

Vikingetur for de seje turfolkVikinge turen er for de barske. Har du hår på brystet og synes du kyllingeturen levede for meget op til sit navn, så er vikingeturen helt sikkert noget for dig.

Lidt om turen:
Det er en turkano/kajaktur, altså ikke for landkrabber. Den afvikles almindeligvis medio/ultimo november.

Deltagerne starter i deres respektive klubber, for derefter at samles ovenstrøms ved slusen i Frederiksdal, lørdag klokken ca. 11.00 dansk kanotid! Her vil der være rådslagning om overnatningssted, samt hyggepause med alt godt fra havet.

Vel fremme vil der være fællesspisning, bålhygge, sang og bæreklang. Vanen tro vil vi fortsat eksperimentere med videreudviklingen af det perfekte saunatelt! Ikke fordi vi påregner at komme til at fryse, men mere for at adsprede og fornøje.

Spontane indfald til alles fornøjelse hører mere med til reglen end undtagelsen! I flæng kan f.eks. nævnes: ”Snublen over snorketræ”, gættelegen: ”Hvad har vi på tallerknen i aftenen?” og, hvis vi er heldige en rask lille sneboldkamp.

Og det praktiske: Vest og kanovogn er obligatorisk. Som deltager vil du blive pålagt en mindre arbejdsopgave; f.eks. indkøb af mad, bage en kage, sørge for suppe eller andet forefaldende arbejde etc. Opgaven vil ikke være større end, at den er overkommelig.

Der er et mindre deltagegebyr og tilmelding er nødvendig.

Hold øje med kalenderen for flere oplysninger og tilmelding.